DBAs dyreste: Kolonihavehus
Luk

DBAs dyreste: Kolonihavehus

Af Kristoffer og Julie / 24. december 2019

Lille have, lille hus samt fælles toilet og bad. Det er en beskrivelse, der passer til mange kolonihavehuse, men ikke det, som Sophia har til salg. Det er i skrivende stund DBAs dyreste kolonihavehus. Og det er det, af en grund. Her får du varme i gulvet, badeværelse med stort udkig til naturen, opvaskemaskine, vaskemaskine og en stue, der kan huse en stor familie.

Det skal ligge tæt på byen, men samtidig skal boligen være placeret midt i naturen med kort afstand til sø, strand og skov. 

Det er nogenlunde de krav, ejendomsmæglere konstant løber ind i. Krav, der er svære at opfylde, for ønskerne er modsatrettede.

Men vi har fundet et hus, hvor du kan få naturen ind i stuen, samtidig med at du kan forsvinde ind til Danmarks hovedstad på under en halv time i bil. Et hus, der lige nu er til salg på DBA.

Men det har også sin pris at kunne opfylde både naturkravet og samtidig ønsket om at bo tæt på byen - for huset her er DBAs dyreste af sin slags: Nemlig, DBAs dyreste kolonihavehus.

I videoen, som du finder øverst i artiklen, inviterer vi dig indenfor i det sortmalede, skønne hus. 

clausensvej 31. Her er DBAs dyreste kolonihavehus. Fritidsbolig. Se videoen, hvor dyrt huset er. Klik her på DBA Guide
'Arkitekten bag huset har formået at skabe en optimal funktionalitet og rumfordeling med fokus på at inddrage dagslyset og kreere følelsen af rummelighed, således boligen virker markant større', skriver Sophia i DBA-annoncen

Husets pris

Kolonihavehuse blev i sin tid bygget som et supplement til helårsboligen, så almindelige mennesker kunne få et lille stykke grund, hvor de havde mulighed for at få græs mellem tæerne, uden at skulle bruge en kæmpe opsparing. Men det er desværre det, du skal, hvis du vil blive den nye ejer af dette kolonihavehus. Boligen er nemlig sat til salg på DBA for 2.750.000 kroner.

Nabohuset blev solgt for 2,348 millioner kroner, og det er 10 år gammelt. Der er kun bad i udehuset. I det lys synes jeg, prisen for mit hus er attraktiv. I mit hus får du den bedste udsigt, et helisoleret hus som samtidig er lysere end naboens. Så mit hus til 2,75 millioner kroner er for mig at se en god pris. Også set i lyset af, at 2 ejendomsmæglere har vurderet boligen til 2,9 millioner kroner

siger sælgeren, 51-årige Sophia.

I videoen, som du finder øverst i artiklen, forklarer Sophia yderligere, hvorfor de næsten tre millioner kroner er godt givet ud. Men du kan også læse dig klogere på dette i afsnittet herunder.

Klik her for at se de 30 kolonihavehuse, der lige nu er til salg på DBA.

Derfor er huset så eksklusivt

Sophia Clement er husets nuværende ejer. Hun fortæller, at huset er arkitekttegnet, og så er herligheden placeret i det fredet Søllerød Naturpark. Det vil sige, at du kun er 6 minutter fra Vedbæks strande, caféer og lystbådehavn, men også kun 20 minutters kørsel fra København. 

Huset er 50 kvadratmeter stort, og her kan overnatte fire mennesker. To på sofaen og to i husets ene soveværelse. Dertil har huset en overdækket atrium-entré og et stort badeværelse, hvor der er varme i gulvet og kæmpe vindue ud til naturen.
I husets bagerste afdeling får du køkken og stue samlet i ét stort rum. Køkkenet rummer både opvaskemaskine og vaskemaskine.

LÆS OGSÅ: 3 vigtige ting, du skal vide, når du køber nyt, brugt køkken

clausensvej 31. Her er DBAs dyreste kolonihavehus. Fritidsbolig. Se videoen, hvor dyrt huset er. Klik her på DBA Guide
Området , som huset er placeret i, ligger som en grøn oase midtimellem Øverød, Gammel Holte og Søllerød
clausensvej 31. Her er DBAs dyreste kolonihavehus. Fritidsbolig. Se videoen, hvor dyrt huset er. Klik her på DBA Guide
'Jeg elsker det her sted. Det her sted skal gå til nogle mennesker, som vil værdsætte huset, men også den grønne oase, som det her ligger i', siger Sophia

Ingen bopælspligt

Huset er nybygget og blev i den forbindelse helårsisoleret - og der er også helårsvand i huset. 

Du behøver ikke have bopælspligt for at bo i huset, og derved kan du også købe Sophias lille perle, hvis du drømmer om at bo i udlandet og kun opholde dig i Danmark om sommeren.

278 fritidsboliger er lige nu til salg på DBA.

Lån, renter og alt det kedelige

Overvejer du at købe huset, vil det sikkert interessere dig at vide, at de månedlige ejerudgifter til huset ligger på 726 kroner. Dertil skal du hvert år betale ejendomsskat, hvilket beløber sig til 2.000 kroner om året. 

Sophia fortæller, at du har mulighed for at tegne en realkreditbelåning på op mod 75 procent af købssummen til kun 1,5 procent i rente. 

LÆS OGSÅ:
Lars Kristian har den perfekte man cave

clausensvej 31. Her er DBAs dyreste kolonihavehus. Fritidsbolig. Se videoen, hvor dyrt huset er. Klik her på DBA Guide
Der er god udsigt fra bruseren og samtidig varme i gulvet

Skal vi filme din ting næste gang?

Har du en ting til salg på DBA, som er DBAs dyreste i sin kategori? Eller har du en ting, du pønser på at sætte til salg på DBA, som vil blive den dyreste i sin kategori? Så tøv ikke med at skrive til os på dbaguide@ebay.com. Så kan det være, det er din ting, den næste 'DBAs dyreste'-video omhandler.
clausensvej 31. Her er DBAs dyreste kolonihavehus. Fritidsbolig. Se videoen, hvor dyrt huset er. Klik her på DBA Guide
Opvaskemaskinen, vaskemaskinen og køleskabet er godt gemt i køkkenet - men det er der

Husets "naboer"

Sophias kolonihavehus ligger, som skrevet, i et naturfredet område, og dermed er alt den natur, som huset er pakket ind i, fredet til begge sider. Blandt andet er der flere søer tæt på huset, der er mange stisystemer, og er du til den lidt mere aktive naturdyrkelse, kan du også nyde godt af de mange mountainbike-ruter, som også befinder sig tæt på huset. 

Sophia skriver i sin DBA-annonce, at der fra de store skovarealer, som ligger tæt på huset, er udsigtspunkter til Øresund. 

Er du ude at gå en tur, skal du nærmest være uheldig for ikke at spotte en græssende hjort på marken eller en musvåge kredsende over trætoppene. Der er fuldstændig ro og fred

skriver hun i DBA-annoncen.

Men hvis du synes, det er for koldt at bade i søerne tæt på huset, kan du også hoppe i poolen i Skodsborgs spa, som ligger 10 minutter fra Sophias hus. Sophia forklarer, at det er et af Europas bedste spa'er.

Du kan også bare blive hjemme i huset og nyde de lyse trægulve og det overvældende lysindfald, som arkitekten har sørget for at skaffe huset.

clausensvej 31. Her er DBAs dyreste kolonihavehus. Fritidsbolig. Se videoen, hvor dyrt huset er. Klik her på DBA Guide
51-årige Sophia er til dagligt CEO for en konsulentvirksomhed, som kører på 22. år inden for ledelsesudvikling

Klik her for at se alle de fritidsgrunde, du lige nu kan få fingrene i på DBA.

En anden dyr bolig, som vi også har haft fokus på her på DBA Guide, er dette hus. Det har nemlig været til salg på DBA, og det har mange etager og sælges møbleret. Og så er det dyrt i forhold til dets størrelse.

Er du på jagt efter et sommerhus som Sophias, kunne du også overveje et alternativ: En husbåd. Dem har vi skrevet mange artikler om her på DBA Guide. Artikler om forskellige slags, der har været - og nogle er stadig - til salg på DBA.

Er du vild med boligindretning, kan du købe denne helt unikke stol på DBA. Den er ikke kun unik. Den er også ret dyr. Faktisk så dyr, at det er DBAs dyreste stol. Den kan du se og høre mere om i videoen herunder: