På besøg hos 70’er-genbrugselskeren Isabella
Luk

På besøg hos 70’er-genbrugselskeren Isabella

Af Kristoffer og Julie / 3. august 2021

Hvad stiller man op, når man er helt vild med 70’er-indretning, men man samtidig er glad for at game og se TV? Isabella har prøvet at forene den nye teknologi med sine ryatæpper og broderede, orange-prægede billeder i sin 70’er-hybel, hvor selv kattenes pelsfarve passer ind i Isabellas ”tidslomme-indretning”. Se hendes spændende hjem i videoen herover.

Fem, ti eller 15? Det er forskelligt, hvor mange planter vi har derhjemme, men de fleste af os kommer nok ikke op på at have mere end 20.

Det samme kan man dog ikke sige om Isabella Bondo. Hun bor med hele 64 planter, og så er hendes lejlighed endda ikke kæmpe. Isabella og kæresten bor i Odense på første sal i en villalejlighed, der rummer 55 kvadratmeter.

Selvom de grønne blade dominerer hjemmet, er grøn ikke den farve, der fylder mest i Isabellas hjem. Orange kan du få øje på overalt i det fynske hjem, for 23-årige Isabella er helt vild med 70’erne. En betagethed, der betyder, hun er nødt til at gå på genbrugsjagt, når hun shopper til indretningen.

I videoen herover kan du komme med indenfor hos genbrugselskeren Isabella, der har inviteret os med hjem i sin 70’er-boble. Herunder kan du læse mere om Isabellas seneste genbrugsjagt, hvorfor hendes nuværende køkken ærgrer hende en smule, og hvordan kæresten tager imod ”70’er-besættelsen”.

Isabella vander ikke sine 64 planter samtidig. De bliver vandet på forskellige dage. Hvordan hun selv kan finde rundt i dét system er et godt spørgsmål.
Isabella vander ikke sine 64 planter samtidig. De bliver vandet på forskellige dage. Hvordan hun selv kan finde rundt i dét system er et godt spørgsmål.

Til kamp mod den hvide pensel

Stooop.
Når Isabella ser boligprogrammer, er hun ved at gå ud af sit gode skind. Her foreslår den ene boligstylist efter den anden altid, at vægge og lofter males hvide. Og sådan en beslutning er også blevet taget af den tidligere ejer, hvad angår loftet, hjemme hos Isabella. Det ærgrer hun sig i dag over.

Jeg kan ikke have det. Hver gang nogen maler over nogle af de originale 70’er-materialer, er der ét hjem mindre, jeg kan bo i

griner Isabella, der er helt vild med ”hippie-årtiet”.

Lige nu bor hun til leje på førstesalen i en villalejlighed lidt udenfor Odense, men en dag drømmer hun om at flytte i et hus, og her skal hendes passion for 70’erne sprudle endnu mere, fortæller hun, selvom man som gæst kan have svært ved at forestille sig, hvordan det kan blive endnu vildere.

- Jeg gad godt, at loftet i vores soveværelse var den normale træfarve. At det ikke var malet hvidt, siger hun om det klassiske sommerhusloft, som mange danskere ville være taknemmelige over var blevet malet hvidt, før de overtog boligen.

På trods af et hvidt loft, er det tydeligt at se, at Isabella har et øm punkt for 70’erne. Du kan spotte orange møbler overalt, grammofonpladerne står klar i reolen og selv på hendes tøjstil, er du ikke i tvivl om, at Isabella er glad for det 50 år gamle årti.

Længere nede i artiklen kan du blive klogere på, hvilken farve Isabellas køkken er, og hvilken farve der gemmer sig inde bag skabene, som i dag ærgrer Isabella.

1.510 pladespillere er lige nu klar til at få sig en ny ejer på DBA. Nogle af dem er fra gode, gamle Bang & Olufsen.

Isabella Bondo
Selv på badeværelset er man ikke i tvivl om, at Isabellas hjerte banker for 70'erne. Se badeværelset i "fuld størrelse" i videoen, som du finder øverst i artiklen

Hold fingrene væk fra min bambus

Det er nok de færreste, der har en lysende lavalampe derhjemme, og sådan er der så mange ting i Isabellas indretning, hun kan have ”helt for sig selv”. Men moden skifter, og flere gamle tendenser moderne igen. Det mærker Isabella tydeligt. Eksempelvis er hendes passion for bambus pludselig blevet en dyr affære:

- Det er pisse irriterende, at bambus er blevet så moderne, for det er blevet dyrere at købe møblerne nu. Mit sofabord i bambus skulle jeg for eksempel give 500 kroner for. Det synes jeg er lidt dyrt, fortæller Isabella, der lang tid inden, moden dikterede det, havde en forkærlighed for bambus.

Når hun sætter sig til tasterne på genbrugssider, er ’bambus’ også altid et fast søgeord. Det samme gælder ’retro’, ’70’er’ og ’fletmøbler’.

Sidstnævnte er også på mode igen, men heldigvis tænker man ikke, at Isabella mangler mere flet.

Jeg vil helst købe møbler, der ER gamle. Jeg går helst udenom eksempelvis nyproducerede bambusmøbler. Gamle bambusmøbler er heldigvis nemme at genkende, for bambussen får en patina, jeg synes, er flot og særlig. Alle bambusmøbler i mit hjem er gamle. Kun min sengegavl har jeg ikke kunne finde brugt

fortæller Isabella.
Isabella Bondo er vild med 70erne, og hun genbrugsshopper en del. Velkommen til 1970, velkommen til genbrugselskerne hos DBA Guide.
Den orange reol er Isabellas yndlingsfund. Du kan læse om hendes anskaffelse af den længere nede i artiklen. Måske tænker du, at mange af Isabellas møbler og ting ligner nogle, du har set i 90’erne, men Isabella fortæller, at mange af 90’ernes møbler har trukket inspiration fra 70’erne.

Mormor møder gaming

Når du træder ind i Isabellas hjem, er det som at træde ind i en tidslomme. Som om, du er i en 70’er-kulisse, eller bare som om du er på besøg hos dine bedsteforældre. Og det passer meget godt sammen med Isabellas type.

- Mange kalder mig for ’mormor’, fordi jeg er en mormor. Jeg går for eksempel aldrig i byen, jeg kan finde på at lave punch-needling-tæpper, og jeg interesserer mig generelt bare for gamle ting, fortæller Isabella.

Men på ét punkt er Isabella hverken mormor eller 70’er: Hendes gamer-hjørne.
Både kæresten og hende er glade for at spille computer, og derfor rummer stuen et hjørne, hvor et skrivebord med to computere er placeret. Ovenover hænger et analog-kamera i et spinkelt og opgivent forsøg på at få teknologien til at drikke dus med 70’er-temaet.

Men Isabellas orange 70’er-tema kan ikke følge med, når det gælder selve computerne og TV’et.

Isabella har tidligere været YouTube’er, hvilket har krævet teknologi i høj kvalitet, og kæresten arbejder som videograf, hvilket også råber efter det nyeste nye teknologi.

- Jeg har endnu ikke luret, hvordan jeg kan få vores gamer-interesse til at passe bedre ind i indretningen, griner Isabella.

LÆS OGSÅ: Så mange penge kan du spare ved at købe gamer-PC’en brugt

Isabella Bondo er vild med 70erne, og hun genbrugsshopper en del. Velkommen til 1970, velkommen til genbrugselskerne hos DBA Guide.
Isabella spiller mest af alt ‘World of Warcraft’ og ‘League of Legends’

Klik her og se alle de stationære gamer-computere, du kan finde lige nu på DBA.
  

Kæresten og kattene skal passe ind i 70’er-temaet

Foruden Isabellas TV og gamer-hjørne, er der ét andet møbel, der bryder en smule med Isabellas interesse for hippie-årtiet: Kattetræet.

Isabellas to katte skal have det godt, og derfor har de fået sig et gulv-til-loft-kattetræ, som Isabella endnu ikke er lykkedes med at finde i orange.

Ja, det er ikke for kønt

indrømmer Isabella med et smil.

Til gengæld er hendes katte det. Kønne. De er nemlig begge orange, men det er faktisk tilfældigt. Kattene er nemlig af racen ’main coon’ blandet med ’norsk skovkat’, som kan fås med orange pels.

Kæresten tøj passer også sommetider godt ind i resten af indretningen. Isabella har det nemlig med at købe 70’er-tøj til ham, og det accepterer han. Han lever også med alle de mange puder, som Isabella har udsmykket sofaen med. Puder, der alle er holdt i orange og brune nuancer, selvfølgelig.

SE OGSÅ: VIDEO: Sådan får du kelim-puder på budget

Isabella Bondo er vild med 70erne, og hun genbrugsshopper en del. Velkommen til 1970, velkommen til genbrugselskerne hos DBA Guide.
Her kan du se de to orange katte, Leo og Theo, som bor hos Isabella. De har deres egen Instagram-profil ’Leothegingerkitten’. Den har Isabella og kæresten hygget sig med at lave til dem. Isabella har desuden sin egen instagram-konto, hvor hun deler billeder af sin indretning: ’Jeg får altid mange likes, når jeg deler billeder af især mit spisebord og min sengegavl’, fortæller hun

’Hvorfor har I ikke gemt noget fra dengang’?

Gamle Bo Bedre-magasiner fra 70’erne ligger på Isabellas spisebord, og hun holder også af at bladre i forældrenes fotoalbum med billeder fra 70’erne.

- Mine forældre har desværre ikke gemt nogen 70’er-ting fra dengang. De laver nogle gange lidt sjov med mig, når vi kigger på billeder fra deres hjem dengang: ’Se vores tapet og se, hvad vi havde dengang’, fortæller Isabella, hvis forældre ofte kan genkende ting fra deres egen ungdom, når de kommer på besøg hos datteren.

Isabellas mor deler dog en smule stil med sin datter, for muslinge lampen, der lyser gamer-hjørnet op, har Isabella måtte købe 2 af, for at få fat i én lampe. Den anden gav hun til sin mor. Lamperne kostede 100 kroner for to, brugt.

Klik her og se de 18 muslinge lamper, der i skrivende stund er til salg på DBA.
  

Isabellas yndlingsfund

Spejlet i badeværelset og gulvlampen i stuen. Mange af Isabellas møbler sætter hun stor pris på, men det møbel, Isabella hælder til er hendes yndlings, er den orange, buede reol, som står i soveværelset.

- Reolen er fra Tyskland. Jeg købte den af en sælger på Sjælland, og jeg fik sælgeren til at aflevere reolen hos min svigerindes far. Så tog min svigerinde reolen med til Odense, næste gang hun kom forbi sin far, fortæller Isabella, der derfor i alt måtte vente en måned, inden hun stod ansigt til ansigt med reolen.

I dag er Isabella ikke i tvivl om, at reolens lange rejse var det hele værd, og hun har indtil videre ikke set en reol magen til i Danmark. Reolen kan du se på billedet længere oppe i artiklen.

LÆS OGSÅ: Christinas Hay-reol er hendes yndlingsfund i hjemmet

Isabella Bondo er vild med 70erne, og hun genbrugsshopper en del. Velkommen til 1970, velkommen til genbrugselskerne hos DBA Guide.
Også køretøjet skal afspejle Isabellas kærlighed til 70’erne, så hun drømmer om en orange Boblebil, men et folkevognsrugbrød ville heller ikke være helt skidt

’Hvorfor putter folk det i deres sommerhuse?’

70’er-stilen er gennemført hos Isabella, for også selv håndklæderne er farvede og mønstrede. Lidt ligesom mange kender dem fra deres sommerhuse.

- Der er mange, der får sommerhus-minder, når de møder mine møbler og ting. Jeg forstår ikke, hvorfor folk vil putte så fine ting i deres sommerhuse frem for i deres hverdagshjem, siger Isabella.

Hendes stil ’clasher’ på flere måder lidt med den gængse opfattelse af indretningsmode, for også farvevalget i køkkenet, som er taget af ejeren før hende, kan hun ikke helt forstå:

- Jeg drømmer om et orange eller gult køkken, og det værste er, at indersiden af vores køkkenskabe viser, at vores hvidmalede køkken engang har været gult, siger Isabella, der ville ønske, hun kunne slibe den hvide maling af, så det gule kom til syne.

Isabella elsker orange og nuancerne deromkring. Selv bilen drømmer hun om skal være orange, og hendes drømmehus, som ligger udenfor Odense, er heldigvis allerede malet gult. Det samme gælder det hus, hun selv lige for tiden bor i.

Jeg er blevet spurgt mange gange, om jeg aldrig bliver træt af orange, men svaret er ’nej’

fortæller Isabella.

Hun er endnu ikke stødt på nogle 70’er-ting, som hun ikke kunne lide.

Er du på jagt efter 70’er-møbler, så klik her, mens du ved at klikke her kan finde diverse 70’er-dimser og samleobjekter.

Isabella Bondo er vild med 70erne, og hun genbrugsshopper en del. Velkommen til 1970, velkommen til genbrugselskerne hos DBA Guide.
Isabella har boet i sin nuværende lejlighed siden april, og når hun en dag får råd til at flytte i hus, har hun ikke noget imod, hvis ris tapetet ikke følger med. Ristapet er, ligesom for mange andre danskers vedkommende, ikke lige Isabellas kop te

Denne genbrugsting er Isabella lige nu på jagt efter

Med 64 planter på 55 kvadratmeter, ni broderiet billeder og en samling af brødkurve på væggene, skulle man ikke tro, der manglede noget i Isabellas hjem. Men det gør der. Ifølge Isabella:

- Jeg leder lige nu efter et ryatæppe, som er rundt, og som derfor vil passe til at ligge under mit runde spisebord, fortæller hun.

Når Isabella leder efter genbrug på nettet, sætter hun ofte radiussen til at søge i hele Odense og Vejle.

Isabella køber ikke kun genbrugsfund, hun sælger også sine ting videre. Dog er hun oftest på loppemarkeder og på genbrugssites for at købe.

- Der er jo ikke så mange ting, jeg vil af med, så det er lidt dét, der er problemet, griner Isabella.

Hun har dog lige solgt et persisk gulvtæppe, som hun havde liggende på loftet, til 400 kroner. Loftet gemmer på mange flere 70’er-ting som for eksempel tapet, men mange af disse ting ligger på loftet og venter på, at Isabella og kæresten en skønne dag flytter ind i et hjem med mere plads til at udleve 70’er-interessen.

SE OGSÅ: VIDEO: På besøg hos genbrugselskeren Louise, der elsker tapet

Isabella Bondo er vild med 70erne, og hun genbrugsshopper en del. Velkommen til 1970, velkommen til genbrugselskerne hos DBA Guide.
Isabellas 4 spisebordsstole har hun købt brugt for 1.400 kroner. Spisebordet er også genbrug og har kostet 400 kroner. Det er især benene på spisebordet, Isabella er vilde med: ’Dem synes jeg er så fede. Dem blev jeg bare nødt til at have’. Fletreolen i stuen har Isabella købt på DBA

Elsker du også genbrug?

Hvis du har indrettet dit hjem med flere genbrugsfund, og du er frisk på at vise billeder af - og fortælle om – dit hjem, så skriv til os på Julie.schoen(snabel-A)schibsted.com. Så kan det være, det er dit hjem, vi bringer en artikel om næste gang. Skriv gerne i mailen, hvis du også er frisk på, at vi kommer hjem til dig og filmer en lille video med dig og dit hjem.
Isabella Bondo er vild med 70erne, og hun genbrugsshopper en del. Velkommen til 1970, velkommen til genbrugselskerne hos DBA Guide.
Isabella vurderer, at 85 procent af hendes hjem er genbrugsfund, og hun kan godt lide, at det tydeligt kan ses. Isabella mener, at mange genbrugselsker-hjem er ”for pæne”. At det ikke er tydeligt nok, at de brugte ting har sjæl. Du kan se flere billeder af Isabellas skønne hjem på hendes instagram: @isabellabondo

Niels Jørgen er ligesom Isabella glad for genbrug, og faktisk er han så begejstret for brugtfund, at selv hans tøj er genbrug. På nær sokker og undertøj. Tag et kig på Niels Jørgen og hans flotte hjem i artiklen, her.

Brødkurve på væggen har vi set én gang før, og det var hjemme hos 25-årige Helle, der holdt af at samle mange af de samme ting i klynger på væggen. Hun havde nemlig også omkring 30 billeder af det samme motiv hængende i stuen. Kom med indenfor hos Helle fra Esbjerg i videoen herunder.

Du kan læse mere om Helles hjem og ikke mindst om hendes genbrugssalg i artiklen, her.