40 år med genbrug: Det bedste fra 2010’erne

40 år med genbrug: Det bedste fra 2010’erne

21. oktober 2021

Hvornår var det nu, vi indrettede os med Pinocchio-tæppet, HAY-puderne og de stribede vaser fra Kähler? Det er faktisk slet ikke så længe siden, som det måske føles. I anledningen af DBAs 40 års fødselsdag ser vi tilbage på de hits, som satte hjerterne i brand i 2010’erne, og én ting er sikker: Vi vidste, hvad vi ville have!

Er det droner, segways eller den der irriterende sang fra filmen Frost, du husker bedst fra 2010’erne? Vi husker, hvordan danskerne stimlede sammen foran forretninger og fik DBAs server til at gløde i kampen om at få fingrene i nogle af tidens mest hypede items. 

Fik du det hele med den gang, eller leder du endnu? Vi genopfrisker hukommelsen i anledningen af DBAs 40 års fødselsdag og ser blandt andet nærmere på, hvorfor vi udskiftede skateboardet, hvilke biler familiefædrene drømte om, og hvorfor vi købte stribede vaser til absurde summer.

Denne vase fik DBA til at gløde, men kan du huske hvorfor? Vi genopfrisker din hukommelse længere nede i artiklen.

Vi starter i det høje gear

Vi skal helt op i omdrejninger til at starte med, for det var begejstringen for ekstraudstyr, der fik denne bil til at ligge lunt i svinget hos køberne tilbage i 10’erne. 

Den toptunede Audi A8 type D3/4E fik familiefædre og andre bilentusiaster helt op i det høje gear, da den blev lanceret, og vi forstår stadig, hvorfor. 

Det var nemlig en lækker slæde, de mere velhavende kunne køre af sted i efter et håndslag med bilforhandleren eller den private sælger på DBA. Det var nemlig ikke kun berømtheder, royale og politikere, der foretrak Audi. Det gjorde de helt almindelige familier også, og heldigvis kunne de gøre en god brugthandel på DBA og køre standsmæssigt af sted i en A8 – og endda have råd til at tanke den!

LÆS OGSÅ: Eksperter: Disse 10 almindelige biler stiger snart i værdi

Den smarte Audi A8 var en sikker vinder på landevejene i 2010’erne.

Fra A til B på fancy maner

Kan du huske, hvordan vi kom fra A til B i 2010’erne? Det gjorde vi på en ganske særlig måde, for det blev årtiet, hvor vi skiftede skateboardet ud med en moderne gadget. Det gik simpelthen ikke stærkt nok at bruge benene manuelt, må man formode, så hvad var mere aktuelt end at lancere et fancy skateboard, som kunne skyde en topfart på 15 kilometer i timen?

Hold på hat og briller, siger vi bare, for hoverboards hører i den grad hjemme i 2010’erne.

Søger du på hoverboard, får du vist 15 aktive annoncer, men skriver du segboard i søgefeltet, får du hele 54 muligheder at vælge imellem.

Kan du huske dette ”spiselige” tæppe?

Hvis du er lækkersulten, skal du ikke læse med nu. Vi er nået til det spraglede Pinocchio-tæppe, som trendede i boligindretningen i begyndelsen af 10’erne. Undrer du dig over, hvor Hay-designet har fået sit navn fra, kan vi fortælle, det skyldes tæppets form. De farvede kugler ligner til forveksling det spraglede slik, du blander på tanken fredag aften: Pinocchio-kuglerne.

Det var kulørt, modigt og ikke kun på børneværelset, tæppet vakte opsigt, for også i de pæne stuer og på kontorerne kunne du finde det. Det afspejlede tidsåndens vildskab og behov for farvebrud i den lyse indretning, og præcis derfor blev tæppet et hit.

LÆS OGSÅ: Sådan får du kelimpuder til en god pris

Dette flotte kugletæppe kan du købe af Sisse i Sabro for kun 600 kroner.

Vildt: Vasen fik DBA til at gløde

Selv i dag er det helt almindeligt at indrette stuerne med keramik fra Kähler, men tilbage i 2015 var det ikke helt lige meget, hvilken vase du valgte. Den skulle have vandrette striber i sølv og guld. Kan du huske hypen?

Det er selvfølgelig jubilæumsvasen, vi har i tankerne, og grunden til at DBA begyndte at gløde skyldtes, at vasen kun blevet lavet i begrænset antal. Foran butikkerne stod danskerne i lange køer, men da der blev meldt udsolgt over hele landet, måtte de desperate designelskere til tasterne! Alene i foråret 2015 blev der søgt på vaser fra Kähler intet mindre end 44.000 gange!

Fik du ikke fingrene i den gang? Du kan være heldig nu, for i takt med at 10’erne skred frem, dukkede den igen på DBA.

Lige nu kan du på DBA finde 848 vaser fra Kähler, og lige her kan du finde dem, der koster under 200 kroner.

Mærkeligt merchandise til de mindste

Vi var til frost og sne i foråret 2015, da Disney-filmen ”Frozen” fik premiere i biograferne. Her heppede vi på Anna og Elsa, grinede med snemanden Olaf, som elskede sommer, og sang med på ’Let it go’, så det var en sand fornøjelse! I hvert fald for de mindste som satte merchandise-markedet i sving. Der var nemlig ikke den ting, der ikke kunne købes med de populære figurer på.

Sengetøj, smykkeskrin, plakater og udklædningstøj er helt almindeligt merchandise, men mere kreative indslag dukkede også op med tiden. Havde du brug for walkie talkies eller parfume med Frost, kunne du selvfølgelig også købe det.

LÆS OGSÅ: Disse påklædningsdukker er steget i værdi

Den fine kjole med Elsa fra Frozen er størrelse 128. Det er Natasja i Højbjerg, som sælger kjolen for 129 kroner.

Det er aldrig til at sige, hvor moden bevæger sig hen, men sikkert er det, at vi følger den for at indsnuse duften af nye boligtrends. Nogle gange er det vaser, som sætter sindene i brand, men andre gange er det sengeborde eller tæpper, vi tænker tilbage på som det, der formede tiden. I denne artikel kan du blive lidt klogere på, hvilke indretningstendenser fra de sidste fem årtier, der stadig holder i dag.

Den største ulempe ved at følge med moden er, at det hurtigt kan blive dyrt at holde sig opdateret. Altså med mindre du gør som genbrugselskerens Lise, du kan møde her. Hun har nemlig helt styr på, hvordan du indretter dig lækkert på budget. I videoen herunder viser hun dig rundt i sit flotte hjem på Frederiksberg i København.