Her finder du de fedeste (og billigste) Halloween-kostumer

Her finder du de fedeste (og billigste) Halloween-kostumer

10. oktober 2019

Guiden her viser dig, hvor og hvordan du nemmest og billigst finder Halloween-kostumer til hele familien. Og også hvordan du kan købe dem, selv efter butikkerne er lukket, og du ikke kan nå at få dem hjem med posten (måske du er ude i dårlig tid?).

Den har nok været lidt udskældt over årerne. Men ikke desto mindre, er der hvert år flere og flere familier, der dyrker den amerikanske tradition: Halloween.

Uhyggelige, afskårne-finger-kager, plastik edderkopper i spind på hoveddøren, udskårne græskar og raslebøtter i mørket – dagen har mange faste etiketter. Én af dem er, at langt de fleste, der holder Halloween, klæder sig ud. BÅDE store og små. Fordi det er sjovt, en del af legen og – ja, behøver man egentlig andre bevæggrunde for at hoppe i et sjovt kostume? Nej vel….

Her får du en guide med en oversigt til HVOR og hvordan, du nemt søger efter gode kostume på DBA, så det ikke koster dig alverden. For der er jo ingen grund til at betale for meget for dén slags spøg og skæmt. Det er jo bare for sjov, ik’?

Desuden er fordelen ved at købe på DBA ikke kun prisen. På DBA kan du mødes med køber uden for arbejdstid – for DBA er et website, der aldrig ”lukker”, ligesom en butik. Og sælgerne på sitet har det sikkert også praktisk bedst med at mødes efter arbejde eller en tidlig morgen. Og hvis du ikke kan nå at få varen sendt, kan du jo altid køre hen til sælgeren selv.

Laver du en enkel søgning på ’Halloween’ fra forsiden på DBA, kommer der 916 søgeresultater frem. Det er alt fra pynt og kostumer til bøger og service. Men du kan faktisk skarpvinkle din søgning en del – og få endnu flere bud. Se hvordan nedenunder her.

Find børnekostumer til Halloween her – tip 1

De fleste børn elsker at klæde sig ud. Og Halloween er ingen undtagelse. Uanset om I er til de uhyggelige kostumer eller bare et sjovt ét af slagsen, så kan du finde utallige bud på DBA. Kostumer er sjældent ret brugt og kan være lidt pebrede fra ny, så her giver det god mening at kigge brugt, hvis du ikke gider bruge halvdelen af oktober-budgettet på Dracula-ting, ansigtsmaling, diverse kostumer og hatte.

Kigger du eksempelvis under de forskellige børnetøjs-størrelse kategorier kan du indstille din søgning, så der kun kommer kostumer op i dén eller de størrelser, du leder efter. Her kan du søge specifik på alder og størrelse ude i venstre margen, så du ikke skal sidde og bladre annoncer igennem, der ikke er relevante.

Start med at gå fra forsiden af DBA til kategorien ’børn’ og herunder ind på ’børnetøj’. Herfra går du så til den specifikke søgning, du ønsker, vælg mellem de faneblade, der ruller sig ud. Eksempelvis Drengetøj 4-6 år, størrelse 104-116. Søger du da på ’udklædning’ i denne kategori, så dukker der lige nu 223 kostumer og udklædninger frem i den størrelse drengetøj.

Her finder du kategorien Pigetøj 4-6 år, størrelse 104-116, med over 242 kostume annoncer at vælge mellem, og her finder du Pigetøj 7-10 år, størrelse 122-140 med over 300 annoncer. 160 af disse ligger til under 70 kroner. Normalt ligger nypris for et nyt kostume typisk mellem 150 – 400 kroner.

Drengetøj 7-10 år, størrelse 122-140 finder du her og 11-14 år, størrelse 146-176 lige her. Du skal bare scrolle gennem fanebladene med størrelsesangivelser og søge på udklædning. Pigetøj 11-14 år, størrelse 146-176 rummer 46 annoncer og findes her.

Du kan finde udklædning i alle aldersgrupper, men oftest er det lidt mere beskedent, hvis det er til de helt små børn under 2 år. 

LÆS OGSÅ: Her er det børnetøj, som sættes mest til salg på DBA

Halloween kostumer. Find de fedeste og billigste udklædninger her. Få alle tipsne i artiklen her på DBA Guide.
Udklædningstøjet som heks i størrelse 140 svarer til omkring 10 år, der er både kjole, og har og Heidi fra Hobro sælger for 50 kroner. Ib fra Skovlunde sælger flere forskellige Halloween-masker, der alle har været brugt til en udstilling. De koster 79 kroner stykker. I Brøndby sælger Niels 7 forskellige Halloween-ting, stort græskarhoved, tre mindre græskarhoveder, dåse til fyrfadslys og to skelletter. Alt samlet til 80 kroner

Find børnekostumer til Halloween her – tip 2

De fleste kvikke hoveder kan nok godt regne ud, at du finder en masse kostumer ved at søge i tøjkategorien på udklædning. Men vidste du, at der også gemmer sig en del, hvis du søger inde i kategorien ’fest og underholdning’, som du finder under ’diverse’-kategorien? Her finder du lige nu også pyntegræskar, parykker, diverse Halloween pynt og meget mere.

Søger du i denne kategori under ’kostume’, så dukker der i skrivende stund 447 annoncer frem.

Generelt er et godt tip, at man søger på ’Udklædning’ eller ’kostume’ eller ’fastelavn’, for at finde Halloween-udklædningen. Søg ikke kun på ’Halloween’, for der ligger gode ting gemt i de andre søgeord.

Dels kan der sagtens ligge uhyggelige fastelavnskostumer her og derudover er det efterhånden mere og mere normalt, at mange blot bruger Halloween som en kærkommen anledning til at klæde sig ud i al almindelighed.

En anden god og oplagt mulighed for at finde det perfekte brugte Halloween kostume billigt – og som måske ikke ligger lige fór, når du åbner forsiden på DBA, er at gå ind på følgende kategori:

Gå ind under ’Andet legetøj’ og derfra videre til ’udklædning’ i børnekategorien. Her finder du lige nu 1.286 annoncer, så der er nok at vælge mellem.

Går du ind under ’Andet legetøj’ og derfra videre til ’udklædning’ i børnekategorien finder du 1.286 annoncer, og her burde der være god træfsikkerhed. Over 900 af annoncerne ligger til under 90 kroner, så det er en halvering af udgiften sammenlignet med typisk nypris på kostumer og udklædning.

Find voksenkostumer til Halloween her – tip 1

Er du på udkig efter en god udklædning til voksne  er fremgangsmåden den samme som ved børnene: Søg eventuelt på ’udklædning’ under ’Tøj til kvinder’ i kategorien ’Tøj og mode’ og så dukker der i skrivende stund 60 annoncer frem.

Du kan også søge på ’udklædning voksen’ fra hovedsiden eller lave en søgning på ’Halloween voksen’, hvor forskellige bud vil dukke op. Vær opmærksom på, at du kan støde på en anden type ’voksen-kostume’ også, altså i den lidt mere kinky genre, når du foretager disse søgninger.

En anden alternativ søgning kan være at søge på ’Rollespil’. Du skal her sortere lidt i annoncerne, da der også forekommer computerspil og andet, men her er masser af udklædninger, der passer godt til Halloween, så som trolde, ulækre masker, kløer, økser, svær og alt derimellem.

Da Halloween markerer sommerhalvårets afslutning og starten på en lang, mørk tid og dens oprindelige betydning er, at det drejer sig om kontakten med underverdenen og de døde, så tænk generelt i kostumer og udklædninger, der relaterer sig til det.

Den 31. oktober er en festdag for spøgelser, hekse, riddere, skeletter og alverdens andre fantasifostre. Mange udklæder sig derfor også som zombier eller Corpse Bride, hvorfor en anden oplagt søgning, man måske ikke lige tænker over, kan være på ’brudekjole’.  

Indstiller du søgningen på pris, kan du sikre dig, at du kun ser de billige til salg, hvis tanken er, at kostumet  for eksempel skal klippes i, overhældes med teaterblod eller lignende. Lige nu er der eksempelvis knap 200 brudekjoler til salg på DBA til under 150 kroner, så man med bedre samvittighed kan tolke videre på kostumet.

Ved du, præcis hvad, du vil være klædt ud som til h´Halloween, kan du også blot søge på dette i DBAs søgefelt og eventuelt tilføjde ’udklædning’ eller ’Kostume’ bagefter. For eksempel ’Trold’ & ’udklædning’ i én søgning.

LÆS OGSÅ: 8 brugte børneting du kan give i gave

Halloween kostumer. Find de fedeste og billigste udklædninger her. Få alle tipsne i artiklen her på DBA Guide.
De mange legetøjsvåben sælges af Jack fra Odense. De 4 til venstre er i træ. De 3 til højre i plastik. Han skal have 150 kroner samlet. Udklædningstøjet til børn, der er et heksekostume med meget tilbehør, i størrelse 116 – 164 kommer også med heksenæse og ansigtsmaling, fingerring med edderkop, paryk og halskæde med en masse ben - i plastik. Det sælges for 100 kroner samlet hos Henriette i Allerød og har været brugt, men fejler ikke noget. Kostumet til voksne som rød hun-djævelsælger Linda fra Næstved til 75 kroner

Husk alle detaljerne

Selvom det er sjovt og oplagt at finde kostumer og udklædning brugt, skal du huske, at du også kan komme rigtig langt med en god paryk, lidt sminke og gode accessories. Du kan for eksempel søge under accessories-kategorien på ’dødningehoved’ eller Skull, der også passer godt til Halloween.

Du kan også søge på ’kors’ og alt, hvad der ellers relaterer sig til døden og efterlivet. Med over 450 annoncer på DBA med parykker til salg kan du sikkert også finde noget oplagt her. Næsten halvdelen af dem ligger til under 100 kroner – hvor du fra ny ofte skal op over 400 kroner. Og det ER jo bare til en sjov og festlig dag. Der er ingen grund til at betale for meget for det.

Husk også, at du kan gøre meget med ansigtsmaling og sminke, og du vil typisk kunne finde mange tingi fest-kategorien eller ved at søge på ’Halloween’ i kategorien ’Diverse samlinger og objekter’.

Selvom Halloween er en skøn højtid og en stemningsfuld dag for børn,  kan voksne med barnlige sjæle i den grad også få noget ud af den festlige dag. Og man kan vel altid bruge en god undskyldning for at klæde sig ud og holde en fest, ikke? God fornøjelse.

Der er mange måder at finde Halloween pynt og udstyr på, og fest-kategorien i ’Diverse’ på DBA er en oplagt mulighed. Husk at indstil din søgning på enten Jylland eller på Sjælland, hvis tiden er knap for dig, så du kun får annoncer op tæt på dig selv.

Er du også til græskar, udklædning, udsmykning med skelletter,edderkopper og sjove skræmme-gimmicks. Overvejer du at holde Halloween? Her er et par gode tips til, hvordan du nemt og billigt kan gøre din Halloween-fest gennemført, uden det behøver blive dyrt.

Stress. Er tiden løbet fra dig? Om lidt er der Halloween i dine børns skole eller institution, og du har ikke nået at købe noget? Fortvivl ej. Her kommer nemlig et super godt og nemt trick, der kan hjælpe dig på falderebet, også selvom det ser ud som, alt håb er ude!

Skal du holde en Halloween-fest, så forskræk alle dine gæster med denne store alien-figur, som er til salg lige nu på DBA – se den i videoen herunder. Figuren er 100.000 kroner værd, men ejeren er villig til at sælge for 15.000 kroner.



Du kan finde DBA-annoncen til alienen i artiklen, her.