Tina: Jeg går i det samme tøj en hel uge

Tina: Jeg går i det samme tøj en hel uge

27. september 2020

Kunne du forestille dig ikke at skifte tøj i fem dage? Er du også træt af konstante tøjkriser og endeløse tøjbunker i vaskekælderen? Så kan det være, du skal skifte fokus. Det gjorde Tina. Og det har forandret hendes liv.

Det startede for 7 år siden. Her sad 41-årige Tina Werborg hjemme i Roskilde og læste om en stor ulykke i Bangladesh, som blev bredt dækket af medierne. Over 1.000 kvinder og børn var blevet slået ihjel, fordi en fabrik var brast sammen. En tøjfabrik, der syede tøj til blandt andre folk som Tina.

- Det var ikke fordi, jeg ikke vidste, at tøjindustrien er en stor synder på klimadagsordenen. Men den ulykke satte bare nogle tanker i gang. Tanker, jeg længe havde gået med: Behøver jeg egentlig købe nyt hele tiden…?, fortæller Tina.

- Jeg ved godt, det lyder frelst, men ulykken i Bangladesh fik mig til at overveje, hvorfor vores tøjforbrug ikke var en del af debatten. Det var jo mit tøj, de sad dér og syede. Tina besluttede derfor at prøve selv at gøre noget.

- Hele mit forhold til shopping ændrede sig. Dén indsigt vil jeg faktisk gerne dele med andre.

Jeans kan holde til lang brug, uden at skulle vaskes. På DBA er der over 14.375 annoncer med brugte jeans til salg. Ud af dem er de 6.718 jeans til kvinder mens de 3.628 er til mænd og resten er til børn.

Kollega til Tina: Det kan ikke passe

Kort efter ulykken i Bangladesh var Tina på ferie i New York. Her besøgte hun et stort outlet, altså et kæmpemæssigt supermarked, hvorfra man sælger tøj, som butikkerne ikke længere kan sælge, fordi kollektionerne er forældede. Tøjet fejlede dog ingenting, men det blev solgt til spotpriser.

- Det var ikke første gang, jeg gik på outlet, men lige pludselig blev det bare for meget. Der var en overflod af spritnyt tøj, som ingen ville have. Hvorfor i alverden benytter vi os ikke mere af genbrugstanken, tænkte jeg. Vi bliver nødt til at overveje vores forbrug.  

Det afledte en tanke hos Tina, som nok for mange vil lyde små-skør: ’Hvad nu hvis jeg gik i det samme sæt tøj i en hel uge?’

Så det gjorde hun. Gik i det samme sæt tøj i en hel uge. Som et slags eksperiment.

Tina fortæller, at ingen af hendes kolleger lagde mærke til det. Da hun efter tre uger fortalte dem det, var der faktisk én, der påstod, at Tina havde haft noget andet tøj på om mandagen. 

Da jeg første gang gjorde det, gik jeg meget spændt på arbejde om mandagen. Så gik tirsdag og onsdag – ingen sagde noget. Og efter de første tre uger gik det op for mig, at der ikke er andre end mig selv, der går op i, hvad jeg har på af tøj.

Tina køber brugt tøj - og så gå hun i det samme i 5 dage i streg. Her i DBA Guide-artiklen kan du læse, hvorfor.
’Jeg opstillede nogle enkle regler for mig selv: Jeg skal gå i tøjet, uanset hvad jeg bliver inviteret til. Men jeg må gerne skifte undertøj og strømper eller vaske tøjet, hvis jeg for eksempel spilder på det’, forklarer Tina Werborg om sit eksperiment med at beholde det samme sæt tøj på i op til fem dage i streg

Meget, meget mindre vasketøj – og alle de andre fordele ved Tinas tøjprincip

Selvom det for mange lyder både grænseoverskridende, en smule frelst og i alle tilfælde en anelse drastisk, så har Tina ikke fortrudt sit valg om at bruge det samme tøj flere dage i streg.

- Det ændrede faktisk rigtig meget for mig og min hverdag. For eksempel havde jeg pludselig slet ikke noget vasketøj. Og de store bunker af tøj, der normalt lå og flød rundt i hjemmet alle steder, var væk, fortæller Tina.

Men det var ikke kun på det praktiske og logistiske plan, at valget om brugen af det samme tøj gjorde en forskel:

Mit forhold til shopping ændrede sig. Jeg har aldrig været en massiv shopper, men jeg shoppede klart mere før. Og så ændrede mit selvbillede sig. Jeg skulle ikke længere forhandle med mig selv hver morgen – om nu tøjet sad ordentligt, og om jeg fik tykke arme i den bluse og den slags. Jeg begyndte at hvile i mig selv.

På DBA er der i skrivende stund hele 36.872 annoncer med brugte kjoler til salg. For eksempel er der over 200 cowboykjoler og over 600 strikkjoler. Og fordelen ved at kigge brugt online er, fortæller Tina, at du kan søge specifikt på model, materiale eller størrelse.

Her er Tinas yndlings tøj

Tina synes, der er en vigtig læring i projektet om at genbruge sit tøj. Både det man har i skabet allerede – og ved at købe brugt tøj. For det handler både om klimaansvar, men også om indre tilfredshed:

- Intet i denne verden bliver smukkere eller bedre af et forbrug på speed. Undersøgelser viser, at vi kun bruger en tredjedel af det tøj, vi har derhjemme. Jeg synes, at vi kan tænke bedre over, hvordan vi skaber en mere bæredygtig garderobe.

Et af Tinas egne favoritkøb er en blå kimono, som hun købte brugt for en del år siden. Efter der kom hul i den, lappede hun den – og pludselig kunne hun endnu bedre lide den.

- Den blev til min. Man bliver glad for tøj, der har en historie.

Derfor er DBA også et oplagt sted at kigge efter brugt tøj. Man kan søge på en konkret størrelse her, hvilket gør det lettere at gå til end for eksempel fysiske butikker:

- Nogle gange handler det bare om at skifte fokus. Det behøver ikke være svært. Der er så meget flot og fedt tøj, når man kigger genbrug.

LÆS OGSÅ: Maja har på kort tid tjent 10.000 på at sælge sit tøj

Tina køber brugt tøj - og så gå hun i det samme i 5 dage i streg. Her i DBA Guide-artiklen kan du læse, hvorfor.
Genbrugstøj er ikke bare bæredygtigt og mere personligt, det er også en oplagt mulighed for at dyrke dine favoritter, fortæller Tina. For eksempel er hendes yndlingssko et par leopardstøvler, der er så mange år gamle, at de nu kun kan findes brugt. Til højre: Camilla fra Stenløse sælger disse helt nye Sofie Schnoor støvler i størrelse 38 for 900 kroner

Sådan undgår hun, at det bliver kedeligt

Tina erkender, at det kræver lidt kreativ tankegang og gå-på-mod at sætte i gang med udfordringen. Men hun er ikke i tvivl om, at det er det værd. Og så er der tiltag, man kan gøre selv.

Jeg tog et stylist-kursus. For at finde ud af, hvilke redskaber jeg så at sige kunne benytte mig af. Og jeg begyndte at eksperimentere mere. Det er én af de bedste ting ved brugt tøj; du kan finde noget meget finere og sjovere - og du kan altid sælge det igen, hvis du fortryder. Det er jo cirkulært.

Vi skal gøre op med tanken om, at ting skal være nye for at have kvalitet, mener hun. Selv er hun lige nu på udkig efter et par nye leopardstøvler, fordi hendes egne yndlingssko er ved at være slidt op. De er så mange år gamle, at de kun kan findes brugt.

- Vi er suget ind i fortællingen om, at vi hele tiden skal have nyt. Vi lever i en kultur, hvor vi konstant skifter ting ud.

Og så mener Tina i øvrigt ikke, man bliver kedeligere af at gå i det samme tøj i flere dage. Man kan jo bare vælge ”ikke-kedeligt tøj”, som hun formulerer det.

- Man bliver vel ikke mere træt af en prikket bluse end en brun – hvis man synes, den er pæn og det flotteste, man har, siger Tina.

I dag kalder hun sig 'tøjaktivist', og hun har startet en bevægelse kaldet ”etoutfit_enuge”, hvor ligesindede kan være med. Hun har desuden skrevet bog om emnet, der udkommer til foråret og hedder 'Garderobemanifest'.

Man behøver ikke blive kedelig, bare fordi man går i det samme tøj flere dage i træk. Hvis du rigtig godt kan lide prikkede bluser – så brug din prikkede bluse, forklarer Tina.

Noget kunne tyde på, at Tina taler ind i en tendens, som mange danskere kan relatere til. Nemlig vores overforbrug. Og behovet for at skrue ned. Et stigende fokus på bæredygtighed og overforbrug de seneste år har ifølge DBA’s seneste Genbrugsindeks betydet, at kun knap hver femte dansker bryder sig om det amerikanske koncept 'Black Friday' for eksempel.
I artiklen her kan du læse, hvad danskerne selv gør for at leve mere bæredygtigt og hvilken handling, der giver halvdelen af os dårlig samvittighed.

Har du også overvejet at gøre julens gaveræs mere klimavenligt? Hvad mon familien vil sige til, at I kun giver brugte gaver? Karen Greve vil introducere konceptet for sin familie i år. Argumenterne for at gøre det er nemlig stærkere, end de er for at lade være, mener hun.

Hvordan forholder folk sig til at modtage noget, der er brugt? Det kan du blive klogere på i artiklen her, eller ved at klikke play på videoen herunder: