DBAs dyreste: Brandbil
Luk

DBAs dyreste: Brandbil

Af Kristoffer og Stine / 6. juli 2021

Har du en brandmand gemt i maven, eller vil du bare gerne køre med festgalde mennesker i en historisk bil? Bo sælger DBAs dyreste brandbil. Brandbilen er fra 1964, men er lavet om, så den i dag bliver brugt i mere festlige lag. Du kan opleve den i videoen ovenfor.

Hvis du er interesseret i gamle biler, skal du helt sikkert læse med her. En gammel bil med de originale detaljer og inventar er nemlig til salg lige nu på DBA. Men det er ikke en hvilken som helst gammel bil. Det er en gammel brandbil, og den har rykket ud til brande i en helt særlig by.

Brandbilen er en erfaren én af slagsen, den har nemlig mange år på bagen. Faktisk er den røde bil fra 1964 og er dermed over 50 år gammel.

Det er Bo Arleth, der sælger DBAs dyreste brandbil.

Brandbilen har, siden den gik på pension, dog gennemgået noget af en forvandling, så den i dag har en lidt anden funktion. I dag bliver den flotte, røde brandbil brugt til festglade unge og gamle, der vil have slukket tørsten.

Hvis du er til gamle biler, og du ikke er bange for at få opmærksomhed og nysgerrige blikke, når du kommer kørende, eller hvis du ville elske at køre rundt med festglade mennesker, kan det være, du skal være den nye ejer af den charmerende brandbil.

Men det er med at være hurtig. Efter brandbilen blev sat til salg på DBA, har 41-årige Bo allerede haft flere fremvisninger. Du kan i videoen ovenfor finde ud af, hvem der især er interesseret i en gammel brandbil. I artiklen her kan du læse om alle de fede, oprindelige detaljer, der er bevaret i bilen.

Har du ikke plads til en brandbil derhjemme, er det måske en personbil du skal se på i stedet. Find alle veteranbiler til salg på DBA, her.

Disse originale detaljer er bevaret

Selvom brandbilen er forvandlet til en partybus, er der blevet taget hånd om den originale ånd i bilen. Mange af de oprindelige dele og detaljer er nemlig godt bevaret. Foran på bussen ligger den originale brandslange fra 1964, ved siden af pryder det gamle horn, som også kan give en god lyd, som du måske kender fra gamle film. Du kan i videoen øverst i artiklen høre, hvordan hornet lyder.

De gamle dele er ikke nemme at erstatte, derfor er Bo også lidt øm overfor dem. Eksempelvis er de originale sidespejle nogle, han gerne vil passe ekstra godt på.

- Enhver kan jo se, at det er ikke sådan, man ville lave et spejl i dag. Jeg ved ikke, hvor jeg skal få et nyt, hvis det går i stykker, siger Bo.

LÆS OGSÅ: Mountainbikes er populære på DBA som aldrig før

Du kan finde link til annoncen på DBA længere oppe i artiklen. Bo har lige nu også en anden bil til salg, du kan tjekke hans salgsprofil ud, som også er linket længere oppe i artiklen..

Det koster DBAs dyreste brandbil

Den flotte, røde brandbil taler for sig selv. Den har alverdens gamle detaljer, der gør den helt unik. Og så er bilen den dyreste brandbil til salg på DBA. Det i sig selv gør den måske også ekstra speciel.

Hvor meget skal du slippe for den gamle brandbil fra 60’erne?

- Hvis du brænder for at få din egen brandbil, eller du bare har en lille brandmand i maven, så har du nu muligheden. 300.000 kroner, så er den din, siger Bo.

Bo selv har brugt bilen til at køre glade studenter rundt hver eneste sommer. Han skriver i salgsopslaget, at bilen er klar til at komme ud og køre, da den er nysynet. Hvis du også drømmer om at tiltrække dig opmærksomhed, køre rundt med festglade mennesker, eller bare synes det kunne være fedt at blære sig med en toplækker, unik, rød brandbil, kan det ske for 300.000 kroner. Du kan se salgsopslaget på DBA på billedet herover.

SE OGSÅ: Michael: Derfor sælger jeg ALDRIG min bil

Du kan med købet af brandbilen imponere unge som gamle med de mange unikke og originale detaljer på bilen.

Det får du for pengene

Hvis du er gammel brandmand, bilentusiast, eller bare elsker når gamle ting stadig virker, skal du læse med nu. Brandbilen har nemlig ikke bare de gamle dele godt bevaret, faktisk kører den upåklageligt, og alle de oprindelige dele i bilen tjener stadig deres funktion. Akkurat som tilbage i 60’erne.

Hvis du vil se, hvad temperaturen eller trykket er, skal du blot kigge på de gamle ure, trykmålere og termometre uden på brandbilen. Også inde i bilens førerhus virker tingene, som de skal. Her er hele instrumentbrættet også det originale.

Udover det kører bilen selvfølgelig helt, som den skal. Du styrer med det rat, brandmændene styrede med tilbage, da de kørte rundt i gaderne og slukkede brande, og du skifter gear med den oprindelige gearstang.

Motoren er en 7,4 liters V8’er.

Den kører fantastisk. Den brøler, den buldrer og den brager,

fortæller Bo.

På billedet herunder kan du se den gamle brandslange. En anden sjov detalje ved bilen er, at da den blev produceret, brugte fabrikken rester af brandslangen til at lave dørstoppere til dørene på bilen.
Det viser, at slangen er så slidstærk, at når de travle brandmænd smækkede døren op for at komme ud og slukke brande, var det altså brandslangen, der forhindrede døren i at smække op i bilen. Denne detalje er også stadig at finde på Bos brandbil.

LÆS OGSÅ: Månedens fem udvalgte biler på DBA

Bo ejer flere biler som brandbilen. Han har tidligere vist sin skolebus frem for DBA Guide, find artiklen på guide.dba.dk ved at søge på 'Skolebus'.

Her har brandbilen slukket brande

Brandbilen har ikke bare kørt afsted i en hvilken som helst by. Den har tjent sit formål som brandslukker i en helt særlig by. På de røde lædersæder, som i øvrigt også er originalt inventar, har New Yorks helte nemlig kørt ud for at slukke brande i de kendte gader og avenuer.

- Lige præcis i de her sæder har der faktisk siddet rigtige brandmænd. Med stor stålhjelm og brandsikkert tøj har de siddet her, mens de bumlede og buldrede afsted igennem New Yorks gader. Det, synes jeg, faktisk er lidt sjovt, fortæller Bo.

LÆS OGSÅ: Liste: Disse fem ting bør du sætte til salg i juni

Bilen er helt perfekt til at køre rundt med glade studenter hele sommeren. Der er plads til 31 personer, og den er godkendt til formålet.

Sluk tørsten i en vandtank

I dag er brandbilen ikke funktionsdygtig til at slukke brande mere. Det holder den dog ikke fra at tjene et vigtigt formål. Den er nemlig omdrejningspunktet for mange gode stunder med glade mennesker. Brandbilen er en partybus, som lejes ud til alverdens arrangementer.

Faktisk kan den nye ejer af brandbilen få lov til at holde fester i, hvad der i gamle dage var brandbilens vandtank. Dengang blev tanken brugt, så brandmændene ikke afhang af at tilslutte deres slanger til brandhaner rundt om i byen. De havde vand med i tanken. Dermed kan gæsterne til de kommende fester altså også få en lille historie med, når de drikker og fester i den gamle vandtank.

Du kan finde alle amerikanerbiler til salg på DBA, her.

Bos brandbil er ikke den første brandbil til salg på DBA – og nok heller ikke den sidste. Tilbage i 2017 snakkede vi med Christian, der har en Bedford-brandbil. Hvis du vil vide meget mere om sådan en, hvor den er kendt fra, og hvad en ekspert siger til bilen, kan du læse med i DBA Guide-artiklen, her.

Hvis du ikke kan få nok af festlige, farverige biler, skal du se med i videoen herunder, hvor John Hansen fra Gråsten viser sit folkevognsrugbrød frem. Farven er ikke til at overse, og så har den de fineste detaljer, hvis du vil på en hyggelig sommerferie på farten.

Du kan læse hele artiklen om den unikke bil i artiklen på DBA Guide, her.

Skal vi filme din ting næste gang?

Har du en ting til salg på DBA, som er DBAs dyreste i sin kategori? Eller har du en ting, du pønser på at sætte til salg på DBA, som vil blive den dyreste i sin kategori? Så tøv ikke med at skrive til os på Julie.schoen(snabel-a)schibsted.com. Så kan det være, det er din ting, den næste 'DBAs dyreste'-video omhandler.