Luk

"Genvej" til barnedrømmen om at blive politimand - er til salg

Af Kristoffer og Julie / 1. juli 2022

Man skulle tro, en drøm var gået i opfyldelse, når man som 27-årig bliver ejer af en vaskeægte politibil. Men sådan var det faktisk ikke helt for Sune. Han havde ikke en drengedrøm om at eje en politibil - for ham var det noget andet på bilen, der trak. Se i videoen her, hvad.

Nu har du mulighed for at sidde på samme sæde som det, den kendte og berygtede seriemorder, Ted Bundy, sad på, da han blev anholdt og kørt til politistationen i USA.
Næsten.

Vi har smurt lidt tykt på i den sætning, for der er nogle praktiske omstændigheder, der gør, at lige netop Ted Bondys numse ikke har siddet i sæderne i denne politibil, vi nu har fået til salg på DBA. Men vi brugte Ted som et ”blikfang” for at demonstrere overfor dig, at det her altså er en vaske ægte politibil, der har gjort tjeneste i 1970’erne i New York.

Ted blev arresteret i 1978, men dog i Salt Lake City. Men du skal ikke være i tvivl om, at denne veteran af en bil gemmer på mange saftige historier og minder. Dens fortid i politiet har helt sikkert ikke været kedelig. Det vidner det originale bødehæfte blandt andet om, som følger med bilen, hvis du køber den.

I artiklen her kan du blive klogere på, hvad der følger med bilen, hvorfor sælgeren Sune nærmest ikke har kørt i sin bil, og hvor 30-årige Sune Jensen fra Brylle på Fyn selv har købt bilen henne. I videoen, som du kan trykke ’play’ til herover. Bliver du derimod klogere på, hvorfor Sunes kæreste endnu ikke har kørt en tur med ham og veteranslæden.

•	Amerikanerbil, Plymouth Fury, 5,9 V8, som i 1970'erne har kørt i New York, patruljeret i USA, er lige nu til salg på Den Blå Avis.
Bilen har en 5,9-motor med V8. Den er fra 1976, og den har kørt 6.200 kilometer. Bilen er registreret på danske plader og skal til syn om fire år.

Alle disse originale elementer følger med bilen

Det sker absolut sjældent, at en politibil bliver sat til salg på DBA. Det er kun sket én gang før i Unikt på DBAs historie – og det videokoncept har eksisteret i snart fire år. Så bilen er i sig selv ultra særlig. Men det, der tilfører denne bil og denne DBA-annonce endnu mere sjældenhed, er, at der følger en del originalt tilbehør med til bilen.

Bilens gamle bødehæfte kan du som tidligere nævnt købe med i handlen. Det samme gælder politikasketten, politiskiltet og fartmåleren fra dengang.

Indvendigt, hvor vi er vant til, at gearstangen sidder i dag, finder du også de originale ”politidimser”: En lampe, der gør det muligt at se, hvad du skriver i bødehæftet, når det er mørkt, samt knapper der kan få bilens sirene til at lyse og larme, og det er også her, du kan aktivere bilens højtaler-system.

I videoen kan du tage et kig på, hvordan alt dette tager sig ud, og der kan du også få svar på, hvor gearstangen sidder, nu hvor den ikke befinder sig mellem de to sæder.

Biler på DBA:

Derfor var det ikke selve politi-fortiden, der trak i Sune

Den gamle, originale Plymouth Fury er en amerikanerbil, og det er dét, som Sune har værdsat allermest ved sin bil.

- Jeg faldt faktisk først og fremmest for den, fordi det var en amerikanerbil. Jeg er fascineret af størrelsen, og deres udseende generelt. Og så er amerikanerbiler lækre at sidde i. De har sofasæder, og man glider hen ad vejen i dem. De er bare lækre at køre i, sådan nogle amerikanerbiler, fortæller Sune.

Det var hans ven, der tippede ham om, at denne bil var til salg, og politi-fortiden var da også kun et plus for Sune.

- Jeg måtte bare eje bilen. Man ”siger ikke nej”, når en amerikaner-politibil er til salg, fortæller Sune.

LÆS OGSÅ: Til salg: Chevrolet Corvette fra 1974 med ekstra mange hestekræfter

•	Amerikanerbil, Plymouth Fury, 5,9 V8, som i 1970'erne har kørt i New York, patruljeret i USA, er lige nu til salg på Den Blå Avis.
Alt dette medfølger i et salg: Bødeblok, blink, sirene, PA anlæg, søgelygte, fartmåler, instruktionsbog med kaldekoder, politikasket samt -skilt.

Skal vi filme dig og din ting/historie næste gang?

Har du en ting til salg på DBA, som er hel unik, eller som har en hel unik historie, og vil du stå frem og fortælle om den i vores video-koncept 'Unikt på DBA'. Så skriv til os på Julie.schoen(snabel-A)schibsted.com. Så kan det være, det er dig, vi kontakter til den næste 'Unikt på DBA'-video.
•	Amerikanerbil, Plymouth Fury, 5,9 V8, som i 1970'erne har kørt i New York, patruljeret i USA, er lige nu til salg på Den Blå Avis.
Bilen står med nyrenoveret gearkasse, og motoren kører ifølge Sune perfekt.

Far løber med al ”kreditten”

Sunes kærlighed til amerikanerbilen blev sat på en prøve i den forstand, at han skulle køre bilen hjem fra sælger, på trods af, at bilens gearkasse var tæt på ødelagt.

- Vi hentede bilen den sidste dag, det var lovligt for forsikringen at køre i veteranbiler. Vi kørte den hjem til min far, som nemlig havde plads i sin garage til den. Sådan en bil skal jo stå under tag og godt beskyttet. Men det hele var lidt antiklimaks, for forestil dig at have købt en politibil, og så ikke må bruge den dagen efter og et halvt år frem, fortæller Sune med et smil.

Men det skulle vise sig, at veteranslæden fik sig en pause i meget længere end et halvt år. Gearkassen var nemlig i udu, så det skulle fikses, og det fik Sune ikke lige taget sig sammen til de første par år.

- Så bilen stod sådan set i garagen de første to år. Min far har da haft lidt sjov med at vise sine venner, at han pludselig havde en original Politibil fra New York stående i sin garage, griner Sune.

Kæresten har aldrig kørt i bilen

Det er først for ganske nyligt, at Sune har fået bilens gearkasse fikset hos folk med forstand på den slags. Derfor har han ikke kørt mange ture i vognen. Det samme kan siges om hans kæreste, der faktisk slet ikke har kørt i bilen:

- Så hvis den bliver solgt hurtigt, når hun måske ikke at få kørt en tur i den overhovedet, griner Sune.

Kæresten har tydeligvis ikke samme hang som Sune til at køre i en politibil. En bil, der ifølge Sune også påkalder sig en del opmærksomhed:

- Bilen løber jo med al opmærksomheden, når man kører i den. Der findes jo ikke en, der ligner. Jeg kender ikke til en anden New Yorker-politibil som denne i Danmark, fortæller Sune.

LÆS OGSÅ: Var det noget med en lyserød veteranbil fra 1978?

Amerikanerbil, Plymouth Fury, 5,9 V8, som i 1970'erne har kørt i New York, patruljeret i USA, er lige nu til salg på Den Blå Avis.
’Denne meget specielle bil har kørt som patruljebil i New York i 70’erne’, skriver Sune blandt andet i sin DBA-annonce.

Bilens største trækplaster

Selvom der er mange originale elementer i denne politibil, er Sune ikke i tvivl om, hvad der er mest særligt ved hans vogn:

- Sirenerne på taget. Sådan nogle kan man ikke bare lige selv lave eller sætte på, fortæller han.

Også Sunes uoriginale tilbehør til bilen medfølger. Blandt andet er hans bagagerum fyldt med gult og sort tape, der kan afspærre et gerningssted. Sune fortæller dog, at han havde tænkt, at man kunne spærre af rundt om veteranen med båndet, hvis man var til veterantræf, og man ikke lige gad at holde øje med, om der kom fedtfingre på bilen, mens man gik til frokost.

Sune forklarer, at alt på bilen er i virkende stand, og alt på den er fuldt lovligt. Det er dog ikke lovligt at benytte sig at bilens sirener alle steder i Danmark. Hvis du vil høre reglerne for det, må du se videoen, som vi har lagt øverst i denne artikel. 

•	Amerikanerbil, Plymouth Fury, 5,9 V8, som i 1970'erne har kørt i New York, patruljeret i USA, er lige nu til salg på Den Blå Avis.
Her er Sunes DBA-annonce

Du køber dig også til løn, hvis du bliver bilens nye ejer

Traktorer, limousiner og hestevogne. Når konfirmander skal hentes fra kirke, er der tradition for at gøre det på de mest kreative måder. Det er også ”gået ud over” Sunes bil, der allerede har kørt et par ”konfirmationsjobs”.

- Og jeg har også skrevet henvendelser og bookninger i bogen. Bilen er lovet væk til konfirmationskørsel  næste år, så hvis man køber bilen, er der lige nogle enkelte jobs, man kan få, og den nye ejer indkasserer selvfølgelig selv lønnen, fortæller Sune.

Du kan klikke her for at finde amerikanerbil. De billigste kan du finde her.

Hvilket bilbrand er mest populært? Det kan du finde svar på i artiklen, her.

Der har tidligere været en politibil til salg på DBA. Se I videoen herunder, hvordan den adskiller sig fra Sunes politibil:


Klik her for at læse, om politibilen i videoen lige herover, er til salg stadigvæk.