Til salg på DBA: Charmerende folkevognsrugbrød T1 fra 1964

Til salg på DBA: Charmerende folkevognsrugbrød T1 fra 1964

28. april 2017

Den er skyld i dårlig nattesøvn – på den gode måde, og så er Peters folkevognsrugbrød T1 så populær, at han har brugt den som blikfang til at sælge alverdens andre produkter.

OPDATERING: 21 juli er Peters bil blevet solgt.

Hvis man ejer en unik bil, som de fleste drømmer om at køre i, skulle man tro, at livskvaliteten var i top. Men det gælder ikke for Peter. Hans unikke bil er nemlig skyld i dårlig nattesøvn.

- Jeg har flere gange camperet i bilen på festivaller som Smukfest og Nibe Festival, men når det sker, får jeg ikke særlig meget søvn. Når vi overnatter i bilen, bliver vi nemlig vækket flere gange om natten, fordi det er en bil, som tiltrækker folks opmærksomhed, griner 41-årige Peter Ibsen.

På festivalerne ser man nemlig rundt omkring telte, der er formet og malet som et folkevognsrugbrød, men når festivalgæsterne går Peter Ibsens soveplads i møde, er det den ægte vare, de står overfor.

Peter ejer nemlig et folkevognsrugbrød T1 i lysegrøn fra 1964. Men det kan der blive lavet om på nu. Peter har nemlig valgt at sætte det gamle men velholdte folkevognsrugbrød til salg på DBA. 

Denne skønne bil er netop blevet sat til salg på DBA, DBA Guide
Bilen kører cirka 15 kilometer på literen. Peter købte bilen hos en forhandler for 5 år siden

Transporterens historie

Peters folkevognsrugbrød går også under navnet 'Transporteren', og bilen med de mange navne er den ukronede konge af de lidt større varevogne. Det var Ben Pon, som var Hollands Volkswagen-importør, der fik idéen til bilen.

I 1946 besøgte han folkevognsfabrikken i Wolfsburg, hvor han fik øje på et lastkøretøj, der flyttede gods på fabriksområdet. Det fik ham til at tænke over, at det måtte være muligt at basere et erhvervskøretøj på de allerede gennemprøvede komponenter, som man havde anvendt i 'boblen'. I 1949, efter en række prototyper, kunne Volkswagen præsentere den første 
model, og året efter fik de første kunder deres vogne.

LÆS OGSÅ: Video: Sådan vækker du motoren på en old gammel Puch Maxi

Rugbrødet har altså samme motor som 'boblen', altså den 
kendte, firecylindrede luftkølede boxermotor på beskedne 1.131 kubikcentimeter og en ydelse på 24 hestekræfter. Motoren har en meget karakteristisk lyd. 

Sådan ser den olivengrønne folkevogn ud indeni, DBA Guide
Også indenfor er Peters folkevognsrugbrød utrolig velholdt

Bilen kan nærmest sælge alt

Salget burde ikke være svært at få gennemført, for Peters bil er så ’hot stuff’, at den faktisk har hjulpet ham med at sælge andre produkter.

- Jeg ejer et firma, hvor jeg sælger forskellige produkter. Når jeg skal tage billeder af dem, bruger jeg ofte bilen som blikfang, for den gør mine produkter mere interessante, fortæller Peter, der bor i den nordjyske by, Aabybro.

Her kan du se alle de transportere, T1'ere og T2'ere.

Kald det kærlighed - kald det lige' hvad du vil

Det er ikke kun potentielle kunder og begejstrede festivalgæster, hvis opmærksomhed Peters charmerende folkevognsrugbrød har fanget. Flere gange har Peter også lånt bilen ud til vennernes bryllupper, så de nygifte kunne køre væk i bilen. Nogle har endda valgt at dele deres bryllupsbillede med Peters folkevognsrugbrød.

- Der er stor forskel på at blive fragtet i en stor, amerikansk flyder og så et folkevognsrugbrød. Jeg synes, det er mere romantisk at køre i et folkevognsrugbrød, siger Peter.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Disse 10 almindelige biler stiger snart i værdi

Bilen er flere gange blevet udlånt som bryllupsbil, DBA Guide
Ifølge Peter symboliserer bilen frihed, men tilsyneladende også kærlighed. Flere vennepar har nemlig lånt bilen til deres bryllup

Lige nu er der 33.534 biler til salg på DBA. Over 4.000 af dem koster under 15.000 kroner. 4.356 af de biler, der lige nu er til salg på DBA, har kørt mindre end 25.000 kilometer.

Bilen har oliefyr og en gemt seng

Alle har et forhold til folkevognsrugbrødet. Den er blevet et ikon, og jeg møder altid smilende ansigter, når jeg kører i den. Mange forbinder bilen med hippiebevægelse og frihed

forklarer Peter.

Og du får i den grad også frihed for pengene, hvis du investerer i Peters unikke dyt. Du kan nemlig både køre og bo i bilen, så hvis du en dag bliver træt af tilværelsen, kan du bare køre ud i det blå uden at tænke på, hvor det nærmeste hotel er.

- Vi har camperet i bilen, og om sommeren kører vi ud til stranden i den. Bilen har et soltag, og om aftenen kan køretøjet holde sig varmt, fordi den er udstyret med et oliefyr. Bænken bagi kan trækkes ud, så den bliver en seng, siger Peter.

LÆS OGSÅ: Til salg: Dansk krigsskib fra 1941, der nu er lavet til beboelse

Du kan også købe Peters gamle telt til folkevognsrugbrødet, DBA Guide
Teltet er ligesom bilen oldgammelt men helt unikt, og det kan du købe med, hvis du er villig til at betale ekstra

De forskellige "Rugbrødsudgaver"

Bilen er produceret i adskillige varianter. I starten blev den designet som en lukket varevogn, men siden er den også blevet konstrueret som en kombi, med sideruder i lastafdelingen og en sæderække monteret inde i vareafdelingen. I 1951 var Volkswagen klar med den charmerende de luxe-udgave, som hedder 'Samba'. Her har T1'eren vinduer hele vejen rundt inklusiv i tagkrumningen.

WV til salg på DBA, DBA Guide
Bilen har et soltag/foldetag, som holder tæt i regnvejr

LÆS OGSÅ: Netop sat til salg: DBA dyreste bil

Derfor sælger Peter sin lysegrønne lykke

Når familien camperer med bilen, udvider de indearealet med et fortelt, som er fra 80’erne og købt på DBA. Et telt, han er villig til at sælge, hvis det rigtige bud kommer.

Selvom Peter har haft mange gode minder med bilen, er det nu på tide, at den får en ny ejer. Peter har nemlig ikke rigtig plads til den derhjemme, for han ejer også en anden veteranbil.

Så hvis du gerne vil køre i en bil, der får folk til at smile og tænke på frihed, så har du nu chancen, hvis du altså ligger inde med 270.000 kroner. Det er nemlig hvad Peter vil have for sit grønne ”rugbrød”.

De andre folkevognsrugbrød, der er/har været til salg på DBA:

Folkevognsrugbrød
Læs om den skønne, røde bil i teksten herunder, hvor du finder linket til artiklen

John og Birgit fra Gråsten har haft denne røde sag til salg på DBA i sommeren 2021. Bilen håbede de at få 465.000 kroner for. Men så fejlede den heller ikke noget. Intet. Se selv efter i videoen, hvor vi kører med en tur rundt i bilen, her.

Folkevognsrugbrød grønt
Find linket til artiklen om bilen i teksten herunder

1985 var året, hvor denne græsgrønne T3’er blev skabt. Tilbage i januar 2018 var den havnet i Søren fra Højby i Århus’ hænder. Men Søren ville gerne give livet i en nostalgisk bus videre til en anden, og derfor havde han sat transporten til salg på DBA. Prisen lød på 95.000 kroner. En pris og en vare, der ifølge Søren tiltræk flest midaldrende mænd, der gik med en gammel drengedrøm om at eje det nostagiske ”hippiekøretøj”.

Folkevognsrugbrød hvidt slidt
Vil du vide mere om transporteren, kan du finde linket til artiklen i teksten herunder

Hvidt og slidt. Det lyder som noget fra et boligblad for 10 år siden. Men det beskriver nu også meget godt Sørens rugbrød, som i oktober 2018 var til salg. En bus, der også, desværre, rummede farven rødbrun. Rustfarven.

Søren var godt klar over, han ikke havde en bil på hånden, som var i tip top stand, men det afspejlede sig også i prisen. Hvad sælgeren ville have for bilen, kan du læse dig klogere på i artiklen, her.

Folkevognsrugbrød mørkegrønne
Du kan læse mere om den mørkegrønne bus i teksten herunder, hvor du også finder linket til artiklen

Henrik fra Herlev blev forelskede i sin transporter, da han så ovenlysvinduet. En lys og lækker bil kunne du derfor engang blive den nye ejer af, hvis du slog til, dengang bussen var til salg på DBA. En bus med sæder, der er polstret, som var de helt nye.
Vi inviterer dig hermed med på en tur i Henriks mørkegrønne hippiebus, og du skal ikke gøre andet end at klikke her for at komme med ud på landevejen.

Folkevognsrugbrød grumsegrøn
Rugbrødet kan du blive klogere på ved at klikke på linket i teksten herunder. Linket fører ind til artiklen om veterankøretøjet

Han havde selv ordnet motoren, bremserne, styretøjet og fået malet bilen. Sælgeren Henrik, der engang havde denne grå bus fra 1971 til salg på DBA, havde sørget for, at du overtog en bil, der ikke var meget galt med. Om den overhovedet manglede noget, kan du læse dig klogere på i denne artikel.

Folkevognsrugbrød rødt
Rød og skøn. Men den kan mere end det. Læs mere om den røde, nostalgiske bus i artiklen, som vi har linket til i teksten herunder

Mortens røde bus fra 1964 stod i august 2020 klar på DBA til at få sig en ny chauffør. En bus, der måtte videre i systemet, fordi Morten havde en ny drengedrøm, der skulle realiseres. Hvad Morten drømte om at gøre med pengene for det røde køretøj, kan du blive klogere på i artiklen her, hvor du også kan få at vide, om bussen i dag er til salg eller ej.

Folkevognsrugbrød blåt
Det nistalgiske køretøj kan du læse dig klogere på ved at klikke dig ind på artiklen bag. Artiklen finder du ved at klikke på linket herunder

I denne artikel gør vi dig klogere på, hvilken historie det kære folkevognsrugbrød har bag sig, og du kan også blive inspireret til, hvilket tilbehør der hører sig til en transporter.

Folkevognsrugbrød hvidt
Den har øjne, og den kan sove. Du kan læse, hvorfor i artiklen, som vi linker til i teksten nedenunder dette billede

Den kom hele vejen fra San Francisco. Men i oktober 2017 landede dette hvide folkevognsrugbrød på DBA. Sælgeren Kenneth havde andre planer, men var ikke bleg for at dele ud af sin tid med det kære køretøj, som blandt andet havde været med ham på festival.
Læs mere om livet med Kenneths minibus i artiklen, her.

Folkevognsrugbrød orangerødt
Find flere informationer i teksten under dette billede, hvor vi linker til artiklen om denne røde bus

Frank måtte til Stockholm for at få fat på sin fortidsbus. Han skulle dog ikke køre den helt til Sverige for at få bimmeren afsat. Bilen skulle bare ”køre” ind på DBA, og det skete i august 2019, hvor Frank satte køretøjet til salg.
Den fik vores opmærksomhed her på redaktionen, og i artiklen her kan du læse om, hvorfor Frank ville af med bussen, og hvad hans historie er med den røde veteran.